I Danmark er jeg omgivet af de dejligste materialer – så hvorfor hente træ i regnskoven ?!
Det er klart at der er træ som Rio Palisander, som uden tvivl har sine akustiske egenskaber, et smukt udseende og en krydret duft. Men der er blevet drevet rovdrift på det, og idag er det næsten væk.
Der er oprettet fredninger omkring disse træer. Desuden er jordkloden ved at brase sammen for os. Både mennesker og dyr. Jeg synes at det virker naturligt, at vi skal se os om, der hvor vi går. Hvad har vi i skovene omkring os, og ikke mindst i buskene? Gemmer der sig skønheder, som vi ikke bruger?
Tjørn, Elm, Æble, Pære, Kirsebær, Ahorn, Valnød og Guldregn, er blot få eksempler. Jeg har altid mange forskellige træsorter på lager. Klangtræet fra norden rummer fantastiske kvaliteter.
Der er ikke mange guitarer der er bygget fra disse smukke træer, så du kan købe en guitar her, som du ingen andre steder kan få.
Hver en træsort har sin egen klang. Med forskellige træsorter kan man forme lyden af guitaren. Alle de ovennævnte materialer bruges til sider, bund, hals og stol.
Når det kommer til dækket, skal træet være så let og så stift som muligt. Jeg køber grantræ til dette formål. Grantræet køber jeg fra Tyskland eller Schweiz, hvor det har vokset langsomt oppe i bjergene. Den langsomme vækst i de høje bjerge, giver træet de ypperligste tonale egenskaber, som jeg skal bruge i mine akustiske guitarer.